Kommunernes forskellige tilgange til AI
Vi er mange der går og venter på at grundskolen også får nogle retningslinjer til hvordan man skal forholde sig til og bruge generativ kunstig intelligens. Ungdomsuddannelserne fik det i slutningen af 2024, men grundskolen venter stadig. Jeg hører argumenter for at den slags ikke skal styres fra centralt hold, og at det er fint at retningen lægges af skolerne selv. Det lyder også meget fint, men problemet er at vi så kommer til at se en meget skævt danmarkskort, hvor nogle kommuner rykker hurtigt, og andre tror det kan vente til prøveformerne er fuldstændig indrettet til de nye teknologier. Bekymringen for at sætte gang i det strategiske arbejde med kunstig intelligens, skygger for det umiddelbare behov for at gå ind i et område, som skriger af både GDPR-udfordringer og skærmtid. Det er jo ikke der mange kommuner vil bruge ressourcer pt. Jeg er faktisk også bekymret for, hvad kunstig intelligens betyder for vores skolesystem. Hvis jeg ikke vidste noget om, hvordan det kan br...