Hvorfor jeg overvejer at lade AI ”stjæle” mine opgaver

 

Jeg har gjort mig nogle tanker om at give køberne af min kommende bog, Leg og lær med AI, lov til at uploade opgaverne til generativ AI. Og ikke nok med det – jeg vil (måske) også udgive den med en række prompts, som lærerne kan bruge til at videreudvikle og tilpasse opgaverne med.

For mig handler det om at imødekomme den faktiske praksis. Det kommer til at ske alligevel, og hvis bare én lærer kopierer en af mine opgaver ind i et prompt, bliver chatbotten trænet på den.

Desuden giver det faglig mening. En af de store styrker ved at bruge AI i forberedelsen er, at opgaverne kan tilpasses og differentieres. Som forfatter ønsker jeg først og fremmest, at opgaverne gør en forskel ude hos eleverne. Når man skriver en opgave til en elevbog, skal den ramme det brede gennemsnit – men verden består af langt mere end et bredt gennemsnit.

Her kommer AI ind i billedet. Med gode prompts kan opgaverne tilpasses en bestemt kontekst, elever med særlige udfordringer eller elever med ekstra gode forudsætninger.

Hvordan får man den helt rigtige opgave til eleverne?
✍ Læremiddelforfatteren bruger sin ekspertviden og erfaring til at lave opgaver.
👩‍🏫 Læreren kender sine elever og den konkrete kontekst og tilpasser opgaverne.
🤖 Chatbotten samler lærermiddelforfatterens grundlæggende idé, lærerens konkrete viden og laver nye variationer af opgaven til den lokale kontekst.

Jeg kan så også håbe, at diverse parter, kan lave en model i stil med den der findes med fotokopiering, så det falder lidt tilbage til forfatteren, når teksterne bruges med en chatbot.

Jeg har endnu ikke tænkt denne model helt til ende – og jeg har endnu ikke talt med mit forlag om det. Men jeg synes, det giver mening, og det kunne være spændende at eksperimentere med det i min nye udgivelse. Hvis det skal give mening i nogen bog overhovedet, må det da være i Leg og lær med AI.