Det begynder at haste. Vi kan ikke overlade det til den enkelte lærer at afgøre, hvordan skolen forholder sig til AI – der er for meget på spil.
Jeg har længe været ligeligt bekymret og forstående over for de manglende udmeldinger og den begrænsede støtte til skolernes arbejde med AI. Forstående, fordi det ikke er en nem opgave for ministeriet at diktere, hvordan AI skal bruges i praksis, og fordi det heller ikke er dansk skoletradition, at ministeriet bestemmer, hvordan en skoleledelse og bestyrelse skal agere.
Men hvis man kan fastsætte mobilregler for alle skoler, kan man måske også yde mere hjælp end det de syv anbefalinger gør i dag.
Jeg har efterhånden skrevet en del indlæg om dette emne. Jeg har kaldt på nationale udmeldinger, fordi jeg frygtede (og oplevede), at nogle kommuner og skoler stak hovedet i busken.
Det hjalp, da der kom syv anbefalinger i foråret 2025. De pegede på vigtige områder og satte AI på dagsordenen. Men formuleringer som "Brug AI, når det giver didaktisk og pædagogisk mening" lægger alt ansvaret på den enkelte skole, og indtil skolen har en klar AI-politik, på den enkelte lærer.
Mens eleverne er blevet storforbrugere af chatbots, kæmper de fleste kommuner, skoler og lærere med at finde en klar strategi og retning.
Mens eleverne er blevet storforbrugere af chatbots, kæmper de fleste kommuner, skoler og lærere med at finde en klar strategi og retning.
Der er ingen enkle løsninger. En komplet AI-strategi dikteret fra oven vil være svær at få til at fungere i praksis. En god strategi kræver forståelse, indsigt og medansvar. Måden, den skal implementeres på, vil variere fra kommune til kommune, og det ved forvaltninger og skoleledelser bedst lokalt. Det kræver solid forandringsledelse.
Derfor skal der være lokale processer, hvor strategier formuleres og omsættes til konkrete handlinger. Men det kan - og bør - ske med mere støtte, end vi ser i dag.
Én ting er at formulere politikker og strategier på skolernes og kommunernes hjemmesider – noget andet er den konkrete virkelighed hos lærerne og eleverne. Og her bør vi igen snakke om, hvad vi kan lade være op til den enkelte skole og kommune. AI's udbredelse kræver markant efteruddannelse i undervisningssektoren. Det kan ikke løses med anbefalinger og strategier. Det kræver tid og økonomiske midler.
Selvom jeg ikke har en rundspørge, en undersøgelse eller andet konkret at hænge dette budskab op på, er det vigtigt for mig at sige, at det ikke bare er en fornemmelse. Det er bygget på mange konkrete samtaler med lærere, skoleledere og gode folk i forvaltninger fra flere kommuner rundt omkring i landet. Samtalen er flyttet fra, om vi skal, til, hvordan vi skal forholde os til AI i skolen.
Kommentarer
Send en kommentar