Undervisning uden AI

Undervisning uden AI

Jeg snakker rigtig meget om, hvordan vi kan inddrage generativ kunstig intelligens i undervisningen. Det gør jeg, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi tager den virkelighed, skolen er en del af, alvorligt – og fordi jeg synes, det er vigtigt at arbejde med, og ikke imod, eleverne i deres læringsproces. Heldigvis er der mange måder, vi kan gribe undervisningen an på, så AI bliver en medspiller og ikke en snydemaskine, der ødelægger læringen.

Derfor skal AI bruges, når det giver mening i skolen – og jeg har åbenbart taget på mig at undersøge, hvor og hvordan det kan give mening at inddrage AI uden at ødelægge læringen. Det kan du læse mere om i flere andre blogindlæg.

Når det er sagt, er der masser af situationer, hvor det ikke gør noget godt for undervisningen at inddrage AI – og desuden skal vi også variere undervisningen. Det har jeg gjort mig nogle tanker om.

Først og fremmest går jeg meget op i relationerne mellem lærere og elever. Det betyder, at jeg ikke synes, vi skal holde AI væk fra eleverne ved hjælp af firewalls og andre tekniske foranstaltninger. Det lægger op til en digital kamp, som jeg ikke mener gavner undervisningsmiljøet eller elevernes myndighed og dannelse.

Lidt firkantet stillet op mener jeg, at når vi skal arbejde uden AI, skal vi arbejde uden digitale teknologier. Der findes dog også digitale produktioner, hvor det stadig er bedst og mest meningsfuldt at lave selve produktionen selv (uden AI) - så hekt firkantet skal det ikke forstås.

Jeg har en række forslag til, hvordan vi didaktisk og praktisk kan håndtere det med de store elever.

Mere mundtlighed

Først og fremmest skal vi have meget mere fokus på mundtlighed og mellemmenneskelighed: levende samtaler mellem mennesker, hvor viden sættes i spil, og hvor vi øver os i at kommunikere og lytte. Jeg vil anbefale Lene Illums “Meget mere mundtlighed”, som folder mundtlighed ud i bred forstand.
Og naturligvis mine egne “Podcast i skolen” (til lærerne) og “Leg med lyd og podcast” (til eleverne).

Se mere på på min hjemmeside og på min anden blog.

Se på billedet for mine andre varme anbefalinger om mundtlighed og podcastproduktion.

Skriv korte tekster i hånden

Jeg er ikke tilhænger af, at eleverne skal skrive lange tekster i hånden. Jeg er heller ikke en af dem, der mener, at prøven i skriftlig fremstilling skal skrives i hånden. Men jeg er stor tilhænger af mange små analoge skriveøvelser. Der findes også mange gode, små kreative skriveøvelser – her er jeg særligt inspireret af min CFU-kollega Jan Frydensbjerg, som i dansk har mange korte skrivegreb, der blandt andet hjælper de unge med at skrive selvstændigt og udvikle egen tone og skrivepersonlighed. En vigtig evne nu og i fremtiden.

Tegn og fortæl

Jeg har altid brugt meget tegning i min undervisning – både når jeg som lærer tegner på tavlen, og når eleverne tegner som led i deres læringsproces. I naturfag ligger det lige for at tegne naturfaglige forståelser: naturlige sammenhænge, forsøgsopstillinger og konkrete modeller. I andre fag kan tegning bruges til at visualisere forståelse, viden og idéer. Det kan suppleres med små forklarende tekster, talebobler m.m. Tegn fx:

• Grafisk facilitering
• Tegneserier
• Faglige modeller
• Tidslinjer

Nogle gange bygger jeg ovenpå tegningen med en lydoptagelse. Det gør jeg især, hvis det skal fungere som en aflevering. Her tager eleverne et billede af deres tegning, sætter det ind i et videoredigeringsprogram (fx WeVideo) og laver speak til deres tegning – gerne med lidt grafik, der viser, hvilke dele af billedet de taler om.

Det tænkende klasserum

Det tænkende klasserum som pædagogisk og didaktisk greb er et hot emne for tiden. Min gode CFU-kollega Nick Hougaard er en af dem, der går forrest herhjemme og udbreder det gode budskab om, hvordan de pædagogiske principper kan understøtte elevcentreret undervisning i mange fag. Det begyndte i matematik, men breder sig langsomt til naturfagene, dansk og sprogfagene. Der er kommet flere udgivelser på det seneste – og jeg glæder mig personligt til at læse den til naturfagene, som er lige på trapperne.

Jeg er vild med den grundlæggende idé: at få eleverne op at stå og skrive, tegne og snakke sammen ved en horisontal overflade/tavle. Uden at det nødvendigvis er pointen, giver det et naturligt rum, hvor AI ikke er en spiller. Her skal eleverne tale sammen og skrive og tegne på tavlerne uden hjælpemidler. Ikke nødvendigvis for at undgå AI, men fordi det giver mening.

Byg, skab og leg

Der er masser af gode læringsprocesser i at bygge, skabe og lege med forskellige materialer. Der findes fx gode sæt med LEGO, der er skabt til formålet. Men der er også mange muligheder med pap – ikke mindst hvis man tilføjer lidt grej som fx Makado (kan lånes på CFU). At skabe og bygge giver mange gode muligheder for at reflektere, kommunikere og samarbejde.

Video, podcast, animation m.m.

Mine sidste bud på produktioner uden AI er digitale: video, podcast og andre kreative digitale produktioner som metode til at sætte elevernes viden i spil og omsætte viden til handling. Jeg går ikke i dybden her med pædagogikken og de didaktiske overvejelser, der ligger bag – det har mange andre gjort bedre. Jeg kan anbefale Uffe Lynggaards nye udgivelse “Medie- og kommunikationshåndbogen”.

Mine udvalgte pædagogiske greb og didaktiske principper i dette blogindlæg, er naturligvis bare nogle få i en skov af muligheder. Hovedbudskabet skal være, at selvom AI kommer og giver en masse nye muligheder og ødelægger klassiske opgavetyper, så har vi stadig masser af gode muligheder for at variere undervisningen mellem digitale redskaber og analoge processer. Så er det "bare med at vælge til og fra, hvor vi sørger for at bruge AI og digitale redskaber klogt - og vælge AI fra, når det giver mest mening. Det bliver spændende at se, hvordan balancen bliver, når vi alle hen af vejen bliver klogere.