Den skal også være en del af Dynamo-familen. Altså en Dynamo+ ligesom den sidste jeg skrev.
Jeg bruger den første uge af min sommerferie på at skrive løs. Det hele er mere eller mindre klar. Mange af øvelserne er prøvet af med elever, og meget af det jeg skal skrive, har jeg sagt et hav af gange i mine mange oplæg og workshops rundt omkring. Det skal "bare" skrives ud i elevsprog.
Bogen kommer til at blive struktureret så den starter med at give eleverne en grundig forståelse for kunstig intelligens og ikke mindst generativ kunstig intelligens. Med fokus på hvilke muligheder og begrænsninger teknologien giver. Det drejer sig om at gøre elever til kritiske og myndige brugere, inden næste del af bogen.
Den næste del bliver en lang række øvelser, hvor eleverne skal arbejde med alle mulige danskfaglige aspekter af kunstig intelligens. F.eks. prompting, bias, skriveprocesser, idéudvikling, feedback, litteraturarbejde m.m.
Den sidste del bliver 2 - 3 længere danskfaglige forløb, hvor flere af øvelserne kommer i spil i et sammenhængende forløb.
Nu har jeg til alle mine oplæg sagt, at vi skal stille store krav til undervisningsmaterialerne, hvor kunstig intelligens sættes i spil. Vi kan jo ikke forlange, at alle lærere pludselig har styr på AI. Så det må jeg jo prøve at leve op til. Heldigvis er Alinea med på at lave en god explainer-video, så alle tages godt i hånden og kommer godt i gang.
Jeg håber at have den klar til udgivelse i starten af 2026.
Jeg satser på at Alineas dygtige grafikere er væsentlig bedre end Copilot til at lave forsider.
Kommentarer
Send en kommentar