Vi har et problem – og det er et yderligere problem, at vi ikke er enige om, hvor problemet ligger.
Problemet hedder kunstig intelligens i skolen, og så er spørgsmålet: Hvorfor er det et problem?
Vores minister på området synes ikke, at elever, der bruger en chatbot, tænker selv. Det skriver han i dette debatindlæg. Den holdning kan jeg godt forstå, opstår hos mange mennesker. En chatbot kan jo skrive for dig og lave dine opgaver for dig. Det giver helt automatisk mindre tankevirksomhed hos eleven.
Jeg er også netop stødt på en kommentar om, at man ikke kan være kreativ med AI, fordi den bare reproducerer og gør arbejdet for den, der bruger den.
Igen – jeg kan godt følge tankegangen, men jeg køber ikke, at verden er så firkantet. Det hele drejer sig om, hvordan vi bruger teknologierne, og hvor gode vi er til at arbejde kritisk med dem og med selvforståelse.
Jeg er personligt langt mere bekymret for, hvad kunstig intelligens gør ved vores måder at arbejde og tænke på, hvis vi ikke tager teknologien ind i prøveformer og undervisningen.
Jeg er personligt langt mere bekymret for, hvad kunstig intelligens gør ved vores måder at arbejde og tænke på, hvis vi ikke tager teknologien ind i prøveformer og undervisningen.
Jeg vil så gerne have, at vi tager magten over teknologierne og bruger dem til at styrke og udvide vores deltagelsesmuligheder, indsigter og udfoldelsesevner. Det tror jeg på, at vi kan, hvis vi tager opgaven på os og ikke falder i den umiddelbare, lette løsning med forbud og det at gøre, som vi plejer.
Jeg har forsøgt at sætte mine tanker lidt i system med grafikken herunder. Meningen er at tydeliggøre, at det at bruge AI i undervisningen handler om forståelse og rammesætning – hvis vi skal have de kommende generationer til at udnytte, og ikke blive udnyttet af, teknologierne.
Kommentarer
Send en kommentar