Et opgør med AI-effektiviseringsmyten

Vi er blevet lovet, at vi kan nå det hele på den halve tid. At AI kan spare os for en masse bøvl. At vi kan blive langt mere effektive. 

Mit budskab er det modsatte: Vi skal arbejde langsommere. Vi skal være mindre effektive. Vi skal lege, undersøge og eksperimentere. Vi skal fordybe os og være kreative. 

I uddannelsessektoren skal vi forstå værdien i ikke at være effektive. Og for at kunne det kræver det ovenikøbet, at vi har øvet og trænet en hel del grundfærdigheder. 
Forstå mig ret: Der skal nok være opgaver og processer, hvor AI vil vise sig at effektivisere. Men det er vigtigt at forstå, at god læring ikke handler om effektivisering. Eller rettere sagt: Jeg mener, at den mest effektive læring ligger i den langsomme fordybelse, refleksionerne – og i de gode samtaler. 

Den mest effektive læring ligger i den langsomme fordybelse.

Det gælder faktisk både for lærere og elever. Vi skal virkelig se os selv og hinanden i øjnene og få en snak om, hvor vi ikke skal effektivisere, men holde fokus på den gode, langsomme kvalitet. 
Når vi har gjort det, kan vi passende tage snakken om, hvilke opgaver vi ikke behøver at bruge så meget tid på. Hvor AI kan hjælpe os med at frigøre tid til det væsentlige. Men hvis dét er udgangspunktet for samtalen, tror jeg, vi skal kigge lidt hen mod bullshit-knappen.




Kommentarer